StartsideOm Merck SeronoKontakt osOrdlisteReferencerSøgningSite-oversigt

 Bekymring MenuBekymring
 Behandling MenuBehandling
 Graviditet MenuGraviditet
 Erfaringer MenuErfaringer

Behandling

  Besøg hos lægen
  Personaliseret behandling
  Behandlinger af kvinden
  Behandlinger af manden
  Følger af behandling
  Pas godt på dit helbred
  Spørgsmål til din læge
  Behandling – Ofte stillede spørgsmål
  Fertilitetsklinikker
  Speciallæger


Behandling – Ofte stillede spørgsmål


Hvor almindeligt er infertilitet?
Betyder det, at jeg er steril, hvis jeg bliver diagnosticeret som infertil?
Er det kun kvinder, der rammes af infertilitet?
Hvor ofte skal vi have samleje, mens vi prøver at blive gravide?
Hvad påvirker sædcellernes evne til at befrugte et æg?
Hvor længe skal jeg blive ved med clomifencitratbehandlingen?
Er alle infertilitetsbehandlinger forbundet med ”avancerede” eksperimentelle procedurer?
Hvor effektive er behandlinger for infertilitet?
Hvordan finder jeg ud af, om min forsikring dækker infertilitetsbehandling?
Anses ART som en eksperimentel behandling?
Er der nogen bivirkninger i forbindelse med hormonbehandlinger?

Sp.: Hvor almindeligt er infertilitet?
Sv.: De nyeste skøn viser, at infertilitet rammer ca. 10 % af befolkningen i den fødedygtige alder. Det hurtigste fald i fertilitetspotentialet blandt kvinder sker fra 35-års-alderen. 

Sp.: Betyder det, at jeg er steril, hvis jeg bliver diagnosticeret som infertil? 
Sv.: Infertilitet er ikke det samme som sterilitet. Ca. 90 % af alle diagnosticerede tilfælde af infertilitet kan spores til specifikke årsager – dét betyder, at de fleste par kan få korrekt behandling og opnå graviditet. 

Sp.: Er det kun kvinder, der rammes af infertilitet? 
Sv.: Mange forbinder infertilitet med kvinder, men det forekommer faktisk lige hyppigt hos kvinder og mænd. 

Sp.: Hvor ofte skal vi have samleje, mens vi prøver at blive gravide? 
Sv.: Sædcellerne kan overleve fra 48 til 72 timer i kvindens reproduktionskanal – hér kan de befrugte et æg på et hvilket som helst tidspunkt i denne periode. Derfor er det nok at have samleje hver anden til tredje dag omkring ægløsningstidspunktet. 

Sp.: Hvad påvirker sædcellernes evne til at befrugte et æg?
Sv.: Sædens kvalitet og mængde kan påvirke sædcellernes evne til at befrugte ægget. Sædcellernes bevægelighed er en vigtig faktor. Selv mænd med et lavt sædtal kan være fertile, hvis sædcellerne er meget mobile (eller ’motile’). 

Sp.: Hvor længe skal jeg blive ved med clomifencitratbehandlingen? 
Sv.: De fleste patienter, som responderer på clomifencitrat, gør det under den første måneds behandling. Tre eller fire cyklusser er en tilpas forsøgstid at give behandlingen. Hvis der ikke forekommer ovulatorisk menses på dette tidspunkt, anbefales det ikke at fortsætte behandlingen med clomifencitrat. Det kan være nødvendigt at revurdere diagnosen og overveje andre behandlingsmuligheder. 

Sp.: Er alle infertilitetsbehandlinger forbundet med ”avancerede” eksperimentelle procedurer? 
Sv.: Nej. Det lykkes for mange par at blive gravide ved hjælp af relativt simple og ”uavancerede” procedurer. Mindre end 5 % af alle par, der søger behandling, gennemgår assisterede reproduktionsteknologier (ART). De fleste af de vigtigste ART-procedurer, som in vitro fertilisation (IVF), er i dag etablerede medicinske behandlinger, som ikke længere anses for at være eksperimentelle. 

Sp.: Hvor effektive er behandlinger for infertilitet? 
Sv.: Forbedringerne inden for medicin, mikrokirurgi og assisterede reproduktionsteknologier (ART) gør det muligt for størstedelen af de par, der følger en behandling, at opnå graviditet. Succesraterne er især drastisk forbedret for par, der kræver ART. Graviditetsraten for en ART-cyklus nærmer sig den månedlige fertilitetsrate for de fleste par. Tal med din læge om netop din situation. Succesraterne varierer fra patient til patient og fra situation til situation. 

Sp.: Hvordan finder jeg ud af, om min forsikring dækker infertilitetsbehandling? 
Sv.: Mange af mulighederne for infertilitetsbehandling i dag er effektive, enkle og relativt billige. Hvis du har problemer i forbindelse med fertilitet, skal du huske, at du har ret til at modtage ydelser fra dit forsikringsselskab i henhold til din police. Uanset hvordan din police er formuleret, er der ofte plads til fortolkning. Det, der ikke står i policen, er mindst lige så vigtigt, som det, der står der. Det er en god idé at gennemgå din police og bede dit forsikringsselskab om at få information om dækningsmuligheder og -begrænsninger skriftligt. Forsikringsdækning for infertilitetsbehandling er pr. tradition et ”gråt” område. Nogle forsikringsselskaber anerkender ikke infertilitet som en sygdom. Andre klassificerer medicinsk godkendt og effektiv behandling som ”eksperimentel”. Atter andre opfatter undersøgelses- og behandlingsprocessen som ”medicinsk overflødig”. Det er dit eget personlige ansvar at evaluere din police og spørge ind til dens indhold for at maksimere din dækning. 

Sp.: Anses ART som en eksperimentel behandling?
Sv.: Nej. Det er mere end 10 år siden, at American Society for Reproductive Medicine (ASRM), den ledende fagorganisation for reproduktionsendokrinologer og -biologer i USA, ophørte med at betragte IVF, GIFT, donoroocyter, kryopræservering af embryoer og intracytoplasmatisk spermatozoinjektion (ICSI) som eksperimentelle. Succesraterne stiger stadig, og er i mange tilfælde højere end de forventede graviditetsrater for par med normal fertilitet. 

Sp.: Er der nogen bivirkninger i forbindelse med hormonbehandlinger?
Sv.: Kliniske afprøvninger har vist, at hormonbehandlinger er sikre og effektive. Men der er en risiko for bivirkninger ved al receptpligtig medicin. Din læge vil drøfte eventuelle bivirkninger med dig samt overvåge din respons på behandlingen. Husk derfor, at det er vigtigt, at du rapporterer alle symptomer til din læge.



  To Top Of Page

© 2008 Merck Serono Nordic AB. Læs venligst vores Juridiske meddelelse.
Last Updated: 04/05/2010

Link to Serono Corporate Site