|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||
Behandling
|
![]() Hvad er rekombinant? Rekombinant teknologi blev udviklet først i 1980’erne og er en proces til hormonfremstilling, der anvender deoxyribonukleinsyre (DNA). Før opdagelsen af denne teknologi blev hormoner udelukkende udvundet fra postmenopausale kvinders urin. Dette er stadig en effektiv metode til fremstilling af reproduktionshormon i dag, og mange tusinder par har gode erfaringer med behandling med denne type hormon. Men udviklingen af rekombinante teknologier til fremstilling af hormoner hjælper på de to områder inden for fertilitetsbehandling, der er afgørende for at forbedre ovariestimulationen og chancen for at blive gravid:
Alle celler i en levende organisme (uanset om det drejer sig om en bakterie eller et menneske) indeholder ét eller flere DNA-molekyler, der kan sammenlignes med et ’bibliotek’ af genetisk information. Dette bibliotek indeholder alle de ’bøger’ (gener), der er nødvendige for at producere en række forskellige molekyler (proteiner), der er livsvigtige. Kodningssystemet for produktion af disse molekyler er universelt. Men alle celler i en organisme er programmeret til kun at producere et begrænset antal specifikke proteiner i et bestemt miljø. Man opdagede, at det var muligt at overføre gener fra én celle til en anden. Det var ensbetydende med, at en celle kunne omprogrammeres til at udskille et bestemt protein, for eksempel væksthormon, hvis den modtog den genetiske kodning for væksthormon – også selvom den ikke oprindeligt var programmeret til det (se diagram 1 nedenfor). De modificerede celler – i dag kaldt rekombinante celler – overfører nye karakteristika til deres efterkommere. Når cellen anbringes i en cellekultur, mangfoldiggør den sig, og den resulterende koloni af datterceller udskiller det ønskede protein. Overføring af et gen fra én celle til en anden ![]() Denne nye teknik har åbnet døren for en række anvendelser inden for det medicinske område. Det er blevet muligt at producere meget renere molekyler end før, i garanterede mængder, uden afhængighed af råmaterialer som f.eks. urin. Fremstillingsprocessen er homogen og nemmere at kontrollere end udvindings- og rensningsprocesserne, men den forudsætter massive investeringer i sofistikeret teknologi. Forskningen i produktion af gonadotropiner (fertilitetshormoner) ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi begyndte i midten af 1980’erne. Bakterieceller som f.eks. Escherichia coli (E. coli) blev anset for at være det ultimative produktionssystem for rekombinante proteinmidler. Dette var dog kun tilfældet ved små og simple proteiner – og ikke de større og mere komplekse terapeutiske proteiner som humant follikelstimulerende hormon (h-FSH), humant luteiniserende hormon (h-LH) og humant choriongonadotropin (hCG). Tidslinje: Fremskridt inden for hormonfremstilling ![]() Man fandt ud af, at pattedyrsceller var egnede som værtsceller til produktion af biologisk aktive gonadotropiner. Serono gik derfor videre med at anvende pattedyrscelleteknologi til at nå målet om at producere rekombinante gonadotropiner til brug i behandling af infertilitet. Rekombinant teknologi inden for infertilitetsbehandling En række af de vigtige hormoner, der anvendes til behandling af infertilitet, produceres ved hjælp af rekombinant teknologi. Disse omfatter: Rekombinant humant follikelstimulerende hormon (r-hFSH): Hormonet anvendes til ægløsningsstimulation og i kontrollerede ovariestimulationsprogrammer i assisterede reproduktionsteknologier (ART). Rekombinant luteiniserende hormon (r-hLH): De fleste kvinder, der gennemgår ART-procedurer, har kun behov for FSH til at igangsætte udviklingen af flere follikler. Men LH er også et vigtigt hormon under denne behandling. Rekombinant humant choriongonadotropin (r-hCG): Hormonet anvendes efter ovariestimulation til at fremkalde ægløsning hos kvinder med infertilitet på grund af en nedsat ægløsningsfunktion og til at fremme den endelige modning af folliklerne hos kvinder, der gennemgår ART-procedurer. ![]() Fordele ved rekombinant teknologi I mere end 40 år har gonadotropiner udvundet fra urin hjulpet i hundredvis af infertile par med at opfylde deres drøm om at få et barn. Brugen af rekombinant DNA-teknologi vil fortsætte med at opfylde barnløse pars drømme på en mere sikker og effektiv måde – takket være kvaliteten af denne nye generation af produkter. Den imponerende række af fordele inkluderer: Renhed og tolerance Indtil først i 1990’erne resulterede de anvendte rensningsteknikker til produktion af gonadotropinpræparater (gonadotropiner = hormoner, der er vigtige for forplantningssystemet) i produkter med mindre end 5 % af den aktive ingrediens og mere end 95 % overflødige proteiner. Fremskridtene inden for rensningsteknikker gjorde produkter med en høj renhedsgrad tilgængelige i 1993, hvoraf nogle indeholdt mere end 95 % rent hormon. Men ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi er det proteinindhold, der ikke stammer fra FSH, blevet nedbragt til <1 %. På grund af den store renhedsgrad er der mindre risiko for, at de rekombinante behandlinger forårsager lokale og systemiske allergiske reaktioner, som f.eks. rødmen og irritation af huden. Tilgængelighed og konsistens Før introduktionen af rekombinante gonadotropiner blev FSH, LH og hCG udvundet af postmenopausale kvinders urin – en metode, der nødvendiggjorde daglig indsamling af urin fra donorer. Den møjsommelige og komplicerede indsamling indebar væsentlig ulemper, herunder begrænsede mængder og mindre end optimal renhed af det endelige produkt. Rekombinant DNA-teknologi giver total kontrol over fremstillingsprocessen og eliminerer derfor problemer med tilgængelighed eller afvigelighed i forbindelse med fremstilling af gonadotropiner udvundet fra urin. Større komfort og nemhed for patienten Den ekstremt høje renhedsgrad af rekombinante gonadotropinpræparater gør dem velegnede til subkutan injektion. De fleste øvrige gonadotropiner skal injiceres intramuskulært. Den subkutane rute har store fordele for patienterne, da dette åbner op for selvbehandling. Større effektivitet De nyeste undersøgelser tyder på en præference for r-hFSH frem for u-hFSH til ovariestimulation hos patienter, der gennemgår assisterede reproduktionsteknologier (ART). En systematisk gennemgang af randomiserede kontrollerede afprøvninger (metaanalyser) offentliggjort af Daya er den første, der konkluderer, at r-hFSH er væsentligt mere effektivt end u-hFSH, når det gælder kliniske graviditetsrater. De kvinder, der fik r-hFSH, havde 20 % større sandsynlighed for at blive klinisk gravide end de kvinder, der fik u-hFSH, efter ovariestimulation med henblik på enten in vitro fertilisation (IVF) eller intracytoplasmatisk spermatozoinjektion (ICSI). Mere specifikt havde de IVF-patienter, der blev behandlet med r-hFSH, 26 % større sandsynlighed for at blive klinisk gravide end de patienter, der blev behandlet med u-hFSH. I den samme undergruppe havde patienter, der blev behandlet med GONAL-f™, 36 % større sandsynlighed for at blive kliniske gravide end de patienter, der blev behandlet med et andet r-hFSH. Sikkerhed Som ved al medicin kan der af og til opstå uønskede bivirkninger ved brug af infertilitetsmedicin. De mest hyppige bivirkninger er reaktioner på injektionsstedet, hovedpine, kvalme, opkastning, brystømhed, maveubehag og ovariecyster. Det er velkendt, at hovedpine, kvalme og opkastning også sættes i forbindelse med ændringer i østrogenniveauet i kredsløbet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||