 |
 |
 |

 Bekymring
 Behandling
 Graviditet
 Erfaringer

Behandling

|
 |


Behandlinger af kvinden
Behandlingen af infertilitet hos kvinden kan
inddeles i tre definerede stadier. Disse stadier er på hinanden
følgende behandlingstrin. I mange tilfælde lykkes første trin, og
derfor er der ikke behov for andet eller tredje trin. Hér beskriver
vi hvert trin efter tur:
Lidt baggrundsinformation om
behandlingerne
Kvindens forplantningscyklus reguleres af hormoner, der
kontrolleres af hypothalamus, hypofysekirtlen og ovarierne. Hvis
dette basale kontrolsystem ikke fungerer korrekt, bliver
ægløsningen uregelmæssig, eller den finder ikke sted.
Ægløsningslidelser er kendetegnet ved anovulation (hvor der slet
ikke sker ægløsning) eller sjælden og/eller uregelmæssig
ovulation.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har vedtaget en
behandlingsorienteret klassifikation af anovulatoriske
patienter:- Gruppe I-patienter har
hypothalamus-hypofysesvigt. De har ingen menstruation og mangler
både follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon
(LH).
- Gruppe II-patienter har
hypothalamus-hypofysefunktionssvigt samt en række
cyklusforstyrrelser, herunder amenorré, oligomenorré og
lutealfaseforstyrrelser. Ca. 97 % af alle anovulatoriske patienter
tilhører denne gruppe, inklusive patienter med polycystisk
ovariesygdom (PCOD – en tilstand, der ofte er karakteriseret ved
hirsutisme, obesitet, menstruelle anomalier, infertilitet og
forstørrede ovarier, som formentlig skyldes for stor udskillelse af
androgener fra ovarierne), der menes at være den hyppigste årsag
til ovariesvigt.
Gennem stimulation af ægløsning søger man at
korrigere hormonelle ubalancer, så en enkelt ægløsning kan finde
sted, hvor det er muligt. Hos mere end 80 % af infertile kvinder
uden anatomiske sygdomme lykkes behandlingen med fertilitetsmidler,
der fremmer væksten og udviklingen af ovariernes follikler via
stimulation af FSH og LH.
De mest anvendte midler til stimulation
af ægløsning er:
- Clomifencitrat, der får hypothalamus til at
øge udskillelsen af gonadotropinfrigørende hormon (GnRH), som igen
stimulerer hypofysekirtlen til at udskille FSH og LH.
- Gonadotropiner (FSH-præparater, der påvirker
ovarierne direkte og fremmer udviklingen af follikler).
Hos WHO’s Gruppe I-patienter er det nødvendigt
med gonadotropinbehandling med både FSH og LH for udvikling af
follikler og ægløsning. WHO’s Gruppe II-patienter kan respondere på
clomifencitrat. FSH-behandling forbeholdes normalt patienter, som
ikke responderer på clomifen.
Ægløsningsstimulation kombineres sædvanligvis
med berammet samleje eller kunstig insemination (også kaldt
intrauterin insemination: IUI) for at øge sandsynligheden for, at
befrugtningen lykkes. Hvis der ikke er sket befrugtning efter ca.
3–5 cyklusser med clomifencitrat og yderligere 3–5 cyklusser med
gonadotropinbehandling, kan patienten henvises til ART. Antallet af
behandlingsforløb med clomifencitrat/gonadotropin er forbundet med
infertilitetstypen, resultatet af undersøgelserne og de
praktiserede finansieringsordninger i hvert enkelt land.
FSH er effektivt til stimulation af ovarierne. Indsprøjtninger med
humant choriongonadotropin (hCG) anvendes i forbindelse med FSH til
at fremkalde ægløsning (hCG indgives for at efterligne den
naturlige LH-stigning). Undertiden anvendes samtidig behandling med
syntetisk luteiniserende hormonudskillende hormon (LHRH), der
undertrykker ovarierne, som hjælp til FSH-behandlingen. Når
ovarierne undertrykkes, er de mere modtagelige over for
FSH-behandling, og ofte resulterer det i produktion af æg af højere
kvalitet. Dette er især nyttigt hos kvinder med PCOD (Polycystisk
ovariesygdom), der ikke responderer på FSH alene.
Bromocriptin er et effektivt middel til behandling af
hyperprolaktinæmi – en tilstand, hvor der er for stor
tilstedeværelse af hormonet prolaktin i blodet. Tilstanden
resulterer i suppression af GnRH-frigørelsen, der er med til at
forårsage anovulation.
|
|
 |
 |
 |