fertility.com - Behandlinger af kvinden

Startside

Om Merck Serono

Kontakt os

Behandling

Personaliseret behandling

Behandlinger af kvinden

Første trin

Andet trin

Tredje trin

Behandlinger af manden

Følger af behandling

Pas godt på dit helbred

Spørgsmål til din læge

Behandling – Ofte stillede spørgsmål

Fertilitetsklinikker

Speciallæger

Behandlinger af kvinden

Behandlingen af infertilitet hos kvinden kan inddeles i tre definerede stadier. Disse stadier er på hinanden følgende behandlingstrin. I mange tilfælde lykkes første trin, og derfor er der ikke behov for andet eller tredje trin. Hér beskriver vi hvert trin efter tur:

Lidt baggrundsinformation om behandlingerne

Kvindens forplantningscyklus reguleres af hormoner, der kontrolleres af hypothalamus, hypofysekirtlen og ovarierne. Hvis dette basale kontrolsystem ikke fungerer korrekt, bliver ægløsningen uregelmæssig, eller den finder ikke sted. Ægløsningslidelser er kendetegnet ved anovulation (hvor der slet ikke sker ægløsning) eller sjælden og/eller uregelmæssig ovulation.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har vedtaget en behandlingsorienteret klassifikation af anovulatoriske patienter:

Gruppe I-patienter har hypothalamus-hypofysesvigt. De har ingen menstruation og mangler både follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH).
Gruppe II-patienter har hypothalamus-hypofysefunktionssvigt samt en række cyklusforstyrrelser, herunder amenorré, oligomenorré og lutealfaseforstyrrelser. Ca. 97 % af alle anovulatoriske patienter tilhører denne gruppe, inklusive patienter med polycystisk ovariesygdom (PCOD – en tilstand, der ofte er karakteriseret ved hirsutisme, obesitet, menstruelle anomalier, infertilitet og forstørrede ovarier, som formentlig skyldes for stor udskillelse af androgener fra ovarierne), der menes at være den hyppigste årsag til ovariesvigt.

Gennem stimulation af ægløsning søger man at korrigere hormonelle ubalancer, så en enkelt ægløsning kan finde sted, hvor det er muligt. Hos mere end 80 % af infertile kvinder uden anatomiske sygdomme lykkes behandlingen med fertilitetsmidler, der fremmer væksten og udviklingen af ovariernes follikler via stimulation af FSH og LH.

De mest anvendte midler til stimulation af ægløsning er:

Clomifencitrat, der får hypothalamus til at øge udskillelsen af gonadotropinfrigørende hormon (GnRH), som igen stimulerer hypofysekirtlen til at udskille FSH og LH.
Gonadotropiner (FSH-præparater, der påvirker ovarierne direkte og fremmer udviklingen af follikler).

Hos WHO’s Gruppe I-patienter er det nødvendigt med gonadotropinbehandling med både FSH og LH for udvikling af follikler og ægløsning. WHO’s Gruppe II-patienter kan respondere på clomifencitrat. FSH-behandling forbeholdes normalt patienter, som ikke responderer på clomifen.

Ægløsningsstimulation kombineres sædvanligvis med berammet samleje eller kunstig insemination (også kaldt intrauterin insemination: IUI) for at øge sandsynligheden for, at befrugtningen lykkes. Hvis der ikke er sket befrugtning efter ca. 3–5 cyklusser med clomifencitrat og yderligere 3–5 cyklusser med gonadotropinbehandling, kan patienten henvises til ART. Antallet af behandlingsforløb med clomifencitrat/gonadotropin er forbundet med infertilitetstypen, resultatet af undersøgelserne og de praktiserede finansieringsordninger i hvert enkelt land.

FSH er effektivt til stimulation af ovarierne. Indsprøjtninger med humant choriongonadotropin (hCG) anvendes i forbindelse med FSH til at fremkalde ægløsning (hCG indgives for at efterligne den naturlige LH-stigning). Undertiden anvendes samtidig behandling med syntetisk luteiniserende hormonudskillende hormon (LHRH), der undertrykker ovarierne, som hjælp til FSH-behandlingen. Når ovarierne undertrykkes, er de mere modtagelige over for FSH-behandling, og ofte resulterer det i produktion af æg af højere kvalitet. Dette er især nyttigt hos kvinder med PCOD (Polycystisk ovariesygdom), der ikke responderer på FSH alene.

Bromocriptin er et effektivt middel til behandling af hyperprolaktinæmi – en tilstand, hvor der er for stor tilstedeværelse af hormonet prolaktin i blodet. Tilstanden resulterer i suppression af GnRH-frigørelsen, der er med til at forårsage anovulation.