 |
 |
 |

 Bekymring
 Behandling
 Graviditet
 Erfaringer

Behandling

|
 |


Rygning
De fleste rygere ved, at den
tjære, nikotin og de mere end 100 øvrige kemikalier, der findes i
cigaretter, udgør en formidabel trussel mod deres almene
helbredstilstand; men nu mener forskerne desuden, at rygning kan
nedsætte fertiliteten med helt op til 30 %. Selvom nogle af de
skadelige virkninger i forbindelse med fertilitet er uoprettelige,
er den gode nyhed, at du kan undgå at skade forplantningssystemet
yderligere ved at aflægge den dårlige vane.
Hvis du er ryger, og du prøver at blive
gravid, er du ikke alene. Forskningen viser, at omkring 1/3 af
kvinder i den fødedygtige alder på verdensplan er rygere. Ifølge
American Society for Reproductive Medicine nedsætter nikotin og
andre giftige kemikalier i cigaretter fertiliteten, fordi de hæmmer
kroppens evne til at producere østrogen – et hormon, der er tæt
forbundet med regelmæssig ægløsning – og fordi de gør kvindens æg
mere udsatte for genetiske anomalier. Ifølge eksperter inden for
sundhedsvæsenet er graden af skade på forplantningssystemet på
grund af rygning forbundet med, hvor meget og hvor længe kvinden
har røget.
Her er nogle eksempler på, hvordan rygning kan underminere
kvindens fertilitet:- Begrænsning af blodgennemstrømningen til genitalierne, hvilket
kan give tørhed i skeden og andre seksuelle problemer.
- Færre æg, fordi æggene går til grunde i ovarierne, før de er
modnet.
- Ændringer i hormonudskillelsen.
- Nedsat bevægelighed og sygdomme i æggelederne.
- Embryoets evne til implantation
forringes.
Kvinder, der ønsker at optimere deres almene
helbredstilstand, mens de prøver at blive gravide, kan vælge mellem
en lang række metoder til at holde op med at ryge – f.eks.
støttegrupper, akupunktur, hypnose, nikotinplastre og -tyggegummi.
Din fertilitetsspecialist kan hjælpe dig med at vælge den metode,
der passer bedst til dit behandlingsforløb. Dit ønske om at få et
barn bør være en ekstra motiverende faktor for at kvitte
cigaretterne, før du bliver gravid.
|
|
 |
 |
 |