 |
 |
 |

 Bekymring
 Behandling
 Graviditet
 Erfaringer

Graviditet

|
 |


Sådan får du en god graviditet
Ord er ofte ikke nok til at beskrive den fysiske
og følelsesmæssige rejse, du oplever, når du bærer et voksende barn
indeni i 9 måneder – og selve fødslens mirakel. De fleste kvinder
siger, at det skal opleves, før man helt kan forstå det. Alligevel
er der visse milepæle, der kan være en god parameter for dine egne
følelser.
I løbet af de første 3 måneder vil du ofte føle glæde og
forventning ved tanken om at være gravid, men også bekymring for
fremtiden. Det er ikke usædvanligt at opleve pludselige
humørsvingninger og grædeture. I de mellemste 3 måneder vil du i
større grad vende dig indad og knytte dig til barnet. Din ændrede
krop begynder at påvirke dit billede af dig selv og den måde, du
fungerer med din partner på. Bekymringerne om at abortere svinder
gradvist, og erstattes med bekymringer for, om du bliver en god
mor. Du vil føle dig mere sårbar og afhængig af din partner. I de
sidste 3 måneder kan et stigende fysisk ubehag være kombineret med
en følelse af, at du ikke er attraktiv. Du begynder måske at
forestille dig de smerter, der er forbundet med fødslen og bekymre
dig, om du kan nå på hospitalet hurtigt nok.
Mandens følelser overses ofte under graviditeten. Det skyldes en
stereotyp kønsrolleopfattelser af manden som en urokkelig støtte og
hans modvilje mod at tiltrække sig opmærksomhed. Hvor de første
måneder af graviditeten kan være præget af øget intimitet og nærhed
i forholdet, føler mange mænd sig afvist og ensomme, når kvinden
vender sig indad, samtidig med at hendes sexlyst bliver mindre.
Nogle mænd forsøger underbevidst at bygge bro over denne afstand
ved at udvikle et couvade-syndrom, hvor de udviser psykosomatiske
graviditetssymptomer, som f.eks. stærk trang til krydret mad,
kvalme og humørsvingninger.
Graviditeten er en fantastisk rejse, der skal opleves sammen. Ved
at tage sig tid til at tale sammen og – endnu vigtigere – at lytte
kan man i stort omfang undgå, at små misforståelser bliver til
uoverstigelige problemer. Oplevelsen af at vente et barn er ikke
kun en kilde til glæde og lykke i sig selv – den kan også bringe
jer tættere på hinanden som par.
|
|
 |
 |
 |