|
|
|||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||
Graviditet
|
![]() Hormonernes funktion Efter befrugtningen begynder det befrugtede æg eller embryoet at udvikle sig inden i den lange æggeleder (salpinx) gennem celledeling. Det første stadie i celledelingen, efter nedbrydningen af pronuclei (sæd- eller ægcellekernen før sammensmeltning), resulterer i en komplet cellekerne med en kromosomstruktur, der bestemmes af de pågældende sæd- og ægceller. De efterfølgende celledelinger sker hver 12 til 14 timer. På et hvilket som helst tidspunkt fra 72 til 96 timer efter befrugtningen dannes en fast, kugleformet cellemasse, også kendt som en morula. Efterhånden som cellerne i morula fortsætter med at dele sig, dannes en hul kugle med ca. 32 celler, der består af et udvendigt cellelag og en indvendig cellemasse. Det kaldes en blastocyt. De celler, der danner det udvendige lag af blastocytten, udgør trofoblasten. Dette cellelag bliver til sidst en del af moderkagen (placenta), der er den struktur, der forankrer fostret i livmoderen. Embryoet forbliver i æggelederen i 3 til 4 dage, hvor det langsomt transporteres til livmoderen. En række faktorer forstærker embryoets evne til at indlejre sig i livmodervæggen, især en korrekt hormonbalance. Livmoderslimhinden udvikler sig som reaktion på progesteron i kredsløbet og østrogen, der udskilles af corpus luteum. En mangel på disse hormoner kan forringe implantationen. |
||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||