 Startside Om Merck SeronoKontakt osOrdlisteReferencerSøgningSite-oversigt |
|
BekymringBehandling
GraviditetErfaringerGraviditet
  |
Sådan får du en god graviditet |
 |
Hormonernes funktion |
 |
Hormonernes rolle |
 |
Hormonelle ændringer |
Hormonelle ændringer under graviditeten
Moderkagen (placenta) er et særdeles karholdigt organ, der udvikles i løbet af de første ugers graviditet for at forsyne fostret med ilt, næringsstoffer og andre stoffer. Moderkagen producerer også hormoner, der er vigtige for at opretholde graviditeten. De fire vigtigste hormoner, der produceres af moderkagen er hCG, progesteron, østrogener og humant placentalaktogen (HPL).
Humant choriongonadotropin (hCG)
hCG er vigtigt i den tidlige graviditet. Det sørger for at opretholde corpus luteum, indtil moderkagen helt kan overtage udskillelsen af progesteron og østrogener.
Progesteron
Progesteron hjælper embryoets implantation og støtter og fortykker endometriet. Endvidere stimulerer progesteron udviklingen af de brystkirtler, der er involveret i mælkeproduktionen. Man mener også, at progesteron er med til at undertrykke moderens immunologiske reaktion på føtale antigener. Progesteron produceres af corpus luteum tidligt i graviditeten. Fra den 7. uge i graviditeten producerer både corpus luteum og moderkagen progesteron. Fra den 12. uge overtager moderkagen helt udskillelsen af progesteron. I slutningen af graviditeten mener man, at progesteron medvirker til parturitio, den proces der leder til fødslen.
Kvindelige hormoner under ovulation (ægløsning)
Østrogen
Østrogenerne stimulerer livmoderens vækst under graviditeten for at støtte fostrets vækst. Østrogenerne er også med til at stimulere brysternes vækst. Under graviditeten øges koncentrationen af østron og østradiol til ca. 100 gange det normale niveau, og østriolkoncentrationerne øges 1000 gange, som vist i den nedenstående figur.
Humant placentalaktogen (HPL)
HPL er det hormon, der stimulerer væksten og udviklingen af brystvævet som forberedelse til amning. Det spiller også en rolle for stofskiftet under graviditeten.
Mælkesekretion
Oxytocin er et hormon, der udskilles af hypofysebaglappen. Det er ikke helt klart, hvilken rolle dette hormon spiller, men det er forbundet med igangsættelsen af fødslen og sammentrækningen af livmoderen til sin normale størrelse igen. Det spiller også en vigtig rolle ved at stimulere sekretionen af mælk fra brysterne i ammeperioden (dvs. det får brysterne til at afgive mælk).
Hormonet prolaktin udskilles af hypofyseforlappen. Prolaktin virker tilsyneladende direkte på det målrettede væv uden at stimulere andre kirtler, og ligesom gonadotropinerne har det stor betydning for den styrende reproduktion. Hos kvinder stimulerer prolaktin brysterne til at producere mælk. Når det er til stede i store mængder, forhindrer det også ægløsning og menstruationscyklussen.
Efter fødslen stimuleres udskillelsen af begge disse hormoner, når barnet sutter på brystet. Første gang barnet lægges til brystet, modtager det en tyk væske, der kaldes kolostrum (råmælk), som er særlig rig på proteiner, herunder antistoffer fra moderen, som beskytter det nyfødte barn mod infektioner. Den rigtige mælk kommer først frem 2-3 dage efter fødslen. Når barnet sutter på brystet, stimuleres mælkeproduktionen, således at brystet tilpasses barnets behov; mælkeproduktionen øges gradvis, efterhånden som barnet vokser og har behov for mere mælk.
Menopause
På omkring samme tidspunkt mistes LH-peaket midt i cyklussen, og der forekommer menstruationscyklusser uden ægløsning (anovulatoriske). Efterhånden som ovariernes funktion nedsættes yderligere, ophører ægløsningen helt. Manglen på corpora luteum resulterer i en mindsket udskillelse af progesteron, og til sidst bliver koncentrationerne af østrogen så lave, at menstruationsblødningen bliver uregelmæssig for derefter helt at stoppe. På dette tidspunkt er FSH-koncentrationerne meget høje. Det er grunden til, at FSH (follikelstimulerende hormon) indtil for ganske nylig blev udtrukket af urinen fra postmenopausale kvinder og brugt til fremstilling af FSH/hMG-præparater, der blev anvendt til behandling af infertilitet.
De menopausale symptomer er forbundet med de faldende østrogenkoncentrationer og den dermed forbundne hypofyseudskillelsesfunktion. Stigningen i udskillelse af FSH kan muligvis sættes i forbindelse med en stigning i produktionen af nogle af de øvrige hypofysehormoner, herunder thyroideastimulerende hormon (TSH) og adrenokortikotropt hormon (ACTH).
En stigning i TSH i forbindelse med ubalancen mellem østrogen og gonadotropiner resulterer ofte i hedeture og overdreven svedproduktion på grund af den vasomotoriske mangel på ligevægt. Følelsesmæssig labilitet kan også have forbindelse til effekten af TSH på de målrettede organer. En stigning i ATCH resulterer primært i en for stor udskillelse af androgener fra binyrebarken, der forårsager øget behåring (hirsutisme) (der især er udtalt i ansigtet).
Bortset fra den indirekte virkning via hypofysen ses den svigtende østrogenproduktion primært på de sekundære kønsorganer. Brysterne bliver mindre og mister deres form, fødselsåbningen og vaginalvævet bliver mindre karholdige, og deres epitel bliver mere modtageligt over for skader og infektion. Atrofisk vaginitis med revner, ømhed og blødning kan forekomme. Ovarie- og livmoderatrofien og endometriet forsvinder fuldstændig.
De lave østrogenkoncentrationer efter klimakteriet kan også sættes i forbindelse med osteoporose, der medfører svækkelse af de vægtbærende knogler, især hvirvlerne og lårbenshalsen.
Størstedelen af de symptomer, der er forbundet med klimakteriet, kan forbedres ved langtidsbehandling med hormonsubstitution.
© 2008 Merck Serono Nordic AB. Læs venligst
vores Juridiske meddelelse. |  |