 Startside Om Merck SeronoKontakt osOrdlisteReferencerSøgningSite-oversigt |
|
Bekymring
BehandlingGraviditetErfaringerBekymring
  |
Evaluering af din fertilitet |
 |
Forstå fertilitet |
 |
Grundlaget for liv |
|
Ægløsning |
 |
Sædproduktion |
|
Hormonernes betydning |
|
Optimér din fertilitet |
|
Infertilitet: Introduktion |
|
Infertilitet hos kvinder |
|
Infertilitet hos mænd |
|
Følger af infertilitet |
|
Spørgsmål til din læge |
Sædproduktion
Testiklerne er mandens vigtigste kønsorganer (gonader), der producerer de mandlige gameter (sædceller) og det mandlige kønshormon testosteron. Mandens hjælpestrukturer sørger for at modne, nære og transportere sædcellerne gennem mandens forplantningssystem og ind i kvindens krop med henblik på befrugtning. Til forskel fra kvindens forplantningssystem, der er lokaliseret i bækkenhulen, er mandens forplantningsorganer placeret uden for bugen. Mandens forplantningsstrukturer og deres placering er vist i figuren.
Testikel og pung
Testiklerne befinder sig uden for bugen, hvor de hænger i en kødfuld sæk, der kaldes for pungen (skrotum). Testiklerne er lavet af det samme embryoniske materiale, som bliver til ovarierne hos kvinden. Testiklerne udvikler sig inden i bugen, men ca. to måneder før fødslen falder de gennem bugvæggen og ned i pungen. Testiklerne er forbundet med kroppen via pungvævet og to sædstrenge, der består af nerver, blodkar og sædlederen eller sædkanalerne.
Testiklernes funktion er at producere sædceller og det mandlige kønshormon testosteron. For at producere og nære sædcellerne skal temperaturen inden i testiklerne forblive ca. 1 °C koldere end den normale legemstemperatur. En del af pungens funktion er at opretholde denne optimale temperatur ved at holde testiklerne længere fra kroppen, når det er varmt i vejret eller at trække sig sammen og dermed bringe testiklerne tættere på kroppen, når det er koldt i vejret.
Testiklerne består af smalle, tæt sammenrullede strukturer, der kaldes for sædproducerende og sædførende rør. Testiklerne indeholder også interstitielle Leydigceller og Sertoliceller. Leydigcellerne producerer testosteron. Sertolicellerne nærer de umodne sædceller ved mekanisk at understøtte og beskytte dem, indtil de kan modnes og frigøres i sædkanalerne. Sertolicellerne medvirker også aktivt til at frigøre de modne sædceller i sædkanalerne.
De forskellige strukturer i testiklerne er vist i følgende tværsnitsdiagram.
Bitestikel
Bitestiklen er et tæt sammenrullet rør oven over testiklen. Udstrakt i sin fulde længde måler det ca. 6 meter. Sædcellerne opbevares i bitestiklerne i op til 2 uger, hvor de modnes, udvikler deres bevægelighed og befrugtningsevne.
Sædleder
Sædlederen er et langt kurvet rør, der begynder ved bagenden af bitestiklen og løber op gennem pungen til bughulen. Dér passerer den over urinblæren til sædblæren i bækkenregionen, hvor den bliver til en tynd kanal (ductus ejaculatorius). Ud over at fungere som en del af transportsystemet for sædcellerne fungerer sædlederen også som opbevaringssted for de fleste af de producerede sædceller indtil ejakulationen. Hele sædmodningsprocessen tager 74 dage – fra den primitive begyndelse i sædkanalerne til de fuldt modnede sædceller i sædlederen.
Sædblærer
Sædblærerne er to poser, der er lokaliseret i bækkenregionen bag urinblæren. Deres primære formål er at afgive et tyktflydende, basisk sekret, der indgår i sædvæsken. Sædvæsken refereres ofte til som sæd, og den indeholder sekretioner fra sædblærerne, blærehalskirtlen og de cowperske kirtler samt sædceller. Sædblærerne bidrager med ca. 30 % af sædvæskemængden. Væsken fra sædblærerne er rig på næringsstoffer, herunder citron- og aminosyrer og fruktose, der fungerer som energikilde til sædcellestofskiftet og øger sædens bevægelighed.
Blærehalskirtel
Blærehalskirtlen (prostata) er med en størrelse som en valnød den største af alle mandens kønskirtler, og den er placeret lige under urinblæren, nær urinrørets udgang. Blærehalskirtlen bidrager med ca. 60 % af sædvæsken og udskiller en tynd, mælkehvid, basisk væske ligesom sædblærerne. Væsken udtømmes i urinrøret under ejakulationen for at medvirke til at neutralisere de sure væsker i mandens urinrør og kvindens skede. Denne funktion er vigtig, fordi syrer kan have en negativ virkning på sædcellerne og i højere koncentrationer kan dræbe dem.
Ejakulationskanaler
Ejakulationskanalerne er to korte rør, der løber ned gennem blærehalskirtlen og ind i urinrøret. De er dannet ved sammenløbet af sædlederen og sædblærernes kanaler. Den følgende figur viser dannelsen af ejakulationskanalerne.
Urinrør
Urinrøret løber fra urinblæren og gennem blærehalskirtlen til enden af penis, hvor det udgør den sidste del af passagevejen for sædvæsken. Urinrøret fungerer som udgangspunkt for både sæd og urin. Lukkemuskler blokerer automatisk for strømmen fra den ene proces, når den anden finder sted.
De cowperske kirtler
De cowperske kirtler er to kirtler på størrelse med en ært, der sidder lige under blærehalskirtlen. De udskiller også en basisk væske, selvom denne udgør mindre end 5 % af sædvæskemængden.
Penis
Penis er det mandlige organ, som både sæd og urin passerer ud igennem fra kroppen. Den er dækket af et løst hudlag og består af svampet erektilt væv, der indeholder store fordybninger med spredte årer og arterier. Ved seksuel stimulation udvides arterierne, og penis erigeres, når det svampede væv fyldes med blod. Vævet for enden af penis danner glansen. Hos en omskåret mand dækker en løs hudfold, kaldt forhuden, glansen. Under ejakulationen afleverer penis sædcellerne i sædvæsken i kvindens krop med henblik på befrugtning af ægget.
Den følgende tabel viser en oversigt over mandens forplantningssystem.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
© 2008 Merck Serono Nordic AB. Læs venligst
vores Juridiske meddelelse. |  |