 |
 |
 |
 Bekymring
 Behandling
Graviditet
Erfaringer
Bekymring
|
 |
WHO’s klassifikation af ovulatoriske lidelser
I 1968 foreslog Insler og samarbejdspartnere en
behandlingsorienteret klassifikation af patienter med
cyklusforstyrrelser. Denne klassifikation er blevet modificeret og
indført af Verdenssundhedsorganisation (WHO) og anvendes i dag i
mange centre.
WHO-klassifikationssystemet opdeler patienterne i grupper efter tre
parametre:
- Koncentration af endogent prolaktin.
- Koncentration af endogene gonadotropiner (LH
og FSH).
- Koncentration af endogene
østrogener.
Figuren viser et procesdiagram, der illustrerer,
hvordan testparametrene anvendes til at opdele patienterne i de
forskellige grupper, og diagnosen og beskrivelsen af hver gruppe er
opsummeret i den efterfølgende tabel.
WHO-klassifikation af anovulatorisk status
| WHO’s
klassifikationssystem for ovulatoriske lidelser | | Gruppe | Diagnose | Beskrivelse | | I | Hypothalamus-hypofysesvigt | Amenorriske kvinder uden påviselig
endogen østrogenproduktion; ikke-forhøjet prolaktinniveau, lavt
FSH-niveau (hypogonadotrop hypogonadisme) og ingen påviselig
pladsoptagende læsion i hypothalamus-hypofyseregionen. | | II | Hypothalamus-hypofysedysfunktion | Kvinder med en række forskellige
menstruationscyklusforstyrrelser (f.eks. utilstrækkelig lutealfase,
anovulatoriske cyklusser, anovulatorisk polycystisk ovariesyndrom
og amenorré) med påviselig endogen østrogenproduktion og normale
prolaktin- og FSH-niveauer. | | III | Ovariesvigt | Amenorriske kvinder uden påviselig
ovarieproduktion med forhøjet FSH-niveau, men ikke-forhøjet
prolaktinniveau. | | IV | Medfødt eller erhvervet
kønskanallidelse | Amenorriske kvinder, som ikke
responderer med gennemblødning på gentagne forløb med indgivelse af
østrogen. | | V | Hyperprolaktinæmiske
infertile kvinder med pladsoptagende læsioner i
hypothalamus-hypofyseregionen | Kvinder med en række forskellige
menstruationscyklusforstyrrelser (f.eks. utilstrækkelig lutealfase,
anovulatoriske cyklusser eller amenorré) med forhøjet
prolaktinniveau og en påviselig pladsoptagende læsion i
hypothalamus-hypofyseregionen. | | VI | Hyperprolaktinæmiske
infertile kvinder uden nogen påviselig pladsoptagende læsion i
hypothalamus-hypofyseregionen | Det samme som kvinder i gruppe V,
bortset fra at der ikke er påvist nogen pladsoptagende læsion. | | VII | Amenorriske kvinder uden
forhøjet prolaktinniveau og en påviselig pladsoptagende læsion i
hypothalamus-hypofyseregionen | Kvinder med en lav endogen
østrogenproduktion og et normalt eller lavt prolaktin- og
FSH-niveau. |
|
Ca. 97 % af alle anovulatoriske patienter er
klassificeret som WHO-gruppe II, og resten af de anovulatoriske
patienter er klassificeret som gruppe I. Disse to grupper
repræsenterer de patienter, der mest sandsynligt vil have gavn af
gonadotropinbehandling til at genoprette ægløsningen.
Klassifikationssystemer, som f.eks. WHO’s klassifikation af
ovulatoriske lidelser, er med til at sikre, at individuelle
patienter modtager den bedste behandling. En yderligere fordel er,
at klassifikationssystemerne gør det muligt at sammenligne
resultaterne af kliniske forsøg og afprøvninger af lægemidler på
forskellige centre og endda i forskellige lande, fordi de sikrer,
at hvert center har behandlet identiske patientgrupper. Dette har
stor betydning ved f.eks. psykiatriske lidelser, der kan blive
diagnosticeret temmelig forskelligt i forskellige lande, hvis der
ikke foreligger strikte diagnostiske kriterier.
Det er vigtigt at huske, at selvom klassifikationssystemerne er en
god rettesnor for behandling, er det lægen, der skal vælge
behandling af den anovulatoriske infertilitet efter en gennemgang
af den enkelte kvindes journal, objektive undersøgelse og
diagnostiske testresultater.
|
|
 |
|
|
Startside
Om Merck Serono
