 |
 |
 |
 Bekymring
 Behandling
Graviditet
Erfaringer
Bekymring
|
 |
Skader i æggelederne
Æggelederne er meget fine strukturer med omtrent
samme tykkelse som en blyantsspids. Derfor kan de let blive
blokerede. Æggelederne kan blive blokeret som følge af
arvævsdannelse på grund af infektioner eller tidligere operationer
i underlivet eller på grund af fibrøse sammenvoksninger, der kan
forvride æggelederne eller mindske deres mobilitet, hvis de vokser
sammen med tilstødende væv.
Underlivsbetændelse på grund af seksuelt overførte mikroorganismer,
som f.eks. gonokokker, chlamydia eller andre patogener, er den
vigtigste årsag til tubar infertilitet. Underlivsbetændelse giver
endvidere 2 til 8 gange så stor risiko for en senere graviditet
uden for livmoderen. Opfølgningsstudier af fertiliteten for
kvinder, der har fået konstateret underlivsbetændelse ved en
laparoskopi (hvor lægen kigger direkte ind i livmoderen,
æggelederne og bækkenhulen) har vist, at for hver infektionsepisode
er der mindst 10 % risiko for efterfølgende tubar
infertilitet, uanset hvilken type mikroorganisme der har forårsaget
infektionen. Effekten er tilsyneladende kumulativ, idet risikoen
for tubar infertilitet fordobles efter anden episode af
underlivsbetændelse.
Sammenligning af en normal og en betændt
æggeleder
Gonorré er stadig den hyppigste årsag til
underlivsbetændelse, men chlamydia-infektioner bliver stadig mere
almindelige, og er nu den andenhyppigste årsag til tubar
infertilitet. 3 ud af 4 kvinder med tubar infertilitet er
seropositive for chlamydia sammenlignet med 1 ud af 4 fertile
kvinder. Gentagen udsættelse for denne mikroorganisme forårsager
forandringer i æggeleder-slimhinden, intratubulære sammenvoksninger
og distal obstruktion. Det er muligt, at udbredelsen af
chlamydia-infektioner skyldes, at organismerne er resistente over
for mange af de lægemidler, der anvendes til at behandle gonorré,
og derfor "udvælges" gennem brug af forkerte antibiotika, før der
er foretaget en korrekt bakteriel diagnose.
Tidligere tilfælde af salpingitis (betændelse i æggelederne) sættes
i forbindelse med den højeste relative infertilitetsrisiko. Cirka
1/3 af alle de kvinder, der henvender sig for at få foretaget en
infertilitetsvurdering, udviser tegn og symptomer på problemer, der
skyldes anomalier i livmoderen eller æggelederne. Blokerede eller
beskadigede æggeledere kan reducere fertiliteten, fordi de hindrer
sædcellerne i at nå ægget eller ægget i at nå livmoderen.
Tubar infertilitet kan også forekomme efter septisk abort,
infektion efter en fødsel (sepsis puerperalis), bughindebetændelse
(peritonitis) eller operationer i underlivet. Infertilitet
forårsaget af nogen af disse faktorer kan til dels forebygges – en
ukompliceret fjernelse af blindtarmen øger ikke risikoen for en
efterfølgende tubarblokering, hvorimod en sprængt blindtarm giver 5
gange så stor risiko for dette.
Tubar infertilitet kan undertiden behandles kirurgisk, men hvis det
ikke er muligt, eller hvis den kirurgiske procedure ikke lykkes,
kan IVF være en løsning. Tubarkirurgi er en gennemgribende
procedure, der foretages under generel anæstesi og ofte varer
adskillige timer. Operationen foretages normalt ved hjælp af et
operationsmikroskop. Kirurgi korrigerer problemet hos ca. 45 %
af patienterne i de tilfælde, hvor obstruktionen befinder sig i den
ende af æggelederne, der er tættest på livmoderen, men kun hos
20-25 % af de tilfælde, hvor obstruktionen er lokaliseret i
den frynsede ende af æggelederne, der er tættest på ovarierne.
Efter de fleste former for tubarkirurgi er der en forhøjet risiko
for en efterfølgende graviditet uden for livmoderen.
Hos en lille gruppe patienter er årsagen til infertilitet en faktor
i livmoderen. Disse faktorer omfatter medfødte misdannelser,
sammenvoksninger eller tilstedeværelse af godartede svulster, der
kaldes leiomyoma. En lille procent af disse patienter kan behandles
kirurgisk.
|
|
 |
|
|
Startside
Om Merck Serono
