fertility.com - Ægløsning

Startside

Om Merck Serono

Kontakt os

Bekymring

Evaluering af din fertilitet

Hormonernes betydning

Optimér din fertilitet

Infertilitet: Introduktion

Infertilitet hos kvinder

Infertilitet hos mænd

Følger af infertilitet

Spørgsmål til din læge

Ægløsning

Kønscellerne (eller æggene) produceres af ovarierne, der er kvindens vigtigste kønsorganer. Efter at æggene har forladt ovarierne, transporteres og beskyttes de af hjælpestrukturerne, som også sørger for at nære og beskytte embryoet, hvis befrugtning finder sted.

Ovarierne

Ovarierne er de dele af kvindens forplantningssystem, der producerer og frigiver modne ægceller. Kvindens krop indeholder to ovarier, der er lokaliseret på hver sin side af livmoderen. Ovarierne er knudrede kirtler, som efter puberteten har en rynket, ujævn overflade og ligner en stor mandel i størrelse og form. Ovariernes overflade er dækket af epitelvæv. Under ovarieepitelet er der tusindvis af mikroskopiske strukturer, der kaldes ovariefollikler, som er indlejret i et bindevævsmateriale, der kalds stroma. Folliklerne indeholder æg, og efter puberteten er de til stede i forskellige udviklingstrin (udviklingen af ovariefolliklerne er beskrevet senere i dette afsnit).

Ovarierne har to primære funktioner:

De producer og lagrer kvindelige gameter (æg), der ligger i små blærer, der kaldes primære follikler (primordiale follikler).
De fungerer også som endokrine kirtler, fordi de frigiver de kvindelige kønshormoner, østrogen (primært østradiol) og progesteron.

Æggelederne

Æggelederne består af to rør med en længde på ca. 10 cm, der fører fra livmoderen og til frynsede udløbere, der kaldes fimbriae. Frynserne "svæver" over ovarierne, men de er ikke forbundet med dem.

Under ægløsningen modtager den frynsede ende af æggelederen det modne æg, der frigøres fra ovariet. Det indvendige klima i æggelederne er biokemisk komplekst. Ægget bliver i æggelederen i et par dage. Befrugtning sker som regel i den distale ende af æggelederen, som vist i figuren.

Hvis der sker befrugtning, opbevares det resulterende embryo i æggelederen, indtil det har udviklet sig til en lille cellemasse (blastocyst). Derpå transporteres det gennem æggelederen gennem en kombination af rytmiske sammentrækninger af rørets muskelvægge (der er identiske med tarmens peristaltiske muskelsammentrækninger), og funktionen af de små hårlignende udløbere, der kaldes cilia. Embryoet fejes mod livmoderen, hvor graviditeten etableres via implantation.

Livmoderen

Livmoderen er et pæreformet organ, der er i stand til at gennemgå meget store forandringer i løbet af kvindens fødedygtige alder. Fra puberteten til menopausen skaber den indvendige foring af livmoderen (endometriet) et velegnet miljø for indlejring af et embryo og dets videre udvikling under graviditeten. Livmoderslimhinden bliver tykkere under den proliferative fase (første halvdel) af menstruationscyklussen. Den danner udskillende kirtler efter ægløsningen, fordi den bliver stimuleret af de frigjorte hormoner fra ovarierne.

Hvis ægget ikke befrugtes eller indlejres, går endometriet til grunde og udskilles fra kroppen via skeden under menstruationen, hvorefter det langsomt genopbygges i løbet af den næste menstruationscyklus. Livmoderen udsættes også for kraftige, rytmiske sammentrækninger under fødselsveerne, der resulterer i uddrivelse af fostret.

Livmoderen består af to vigtige dele:

Den hvælvede overdel, der kaldes kroppen eller corpus
Den smalle underdel, der kaldes livmoderhalsen eller cervix.

Den øverste del af livmoderkroppen kaldes fundus. Æggelederne har en åbning ind i hver side af fundus, og livmoderhalsen åbner sig mod skeden. Livmoderhalsen er en cylindrisk struktur, der fører fra den øverste ende af skeden og ind i livmoderens indre. Den er ca. 2,5 cm lang og har en fin kanal, der løber igennem den med åbninger i begge ender, der kaldes henholdsvis den indvendige og den udvendige åbning. De indvendige vægge af livmoderhalsen indeholder små fordybninger, der kaldes krypter, som udskiller basisk slim, der beskytter sædcellerne mod den sure sekretion fra skeden. Krypterne fungerer også som beholdere for sædceller.

Livmodervæggen indeholder tre lag:

Den indvendige foring, kaldt endometriet.
Det mellemste muskellag, kaldt myometriet.
Det udvendige serosalag, kaldt peritoneum.

Serosa udskiller en vandig (serøs) væske, der hindrer friktion mellem livmoderen og de omkringliggende organer. Nedenfor er vist et tværsnit af livmoderens strukturer.

uterus

Skeden

Skeden er et rørlignende organ, der strækker sig fra livmoderhalsen til den eksterne åbning. Den er lokaliseret mellem endetarmen, som ligger under den, og urinblæren og urinrøret, som ligger over den. Den består hovedsageligt af bløde muskler, der er belagt med slimmembraner, og har til funktion at modtage sædceller fra manden. Den fungerer også som den nederste del af fødselskanalen og udskillelseskanal for sekretioner fra livmoderen og menstruationsblødningen.

vagina

Fødselsåbningen

Fødselsåbningen består af kvindens eksterne genitalier, der omgiver åbningen til skeden og smører passagevejen.

Fødselsåbningens strukturer omfatter:

Venusbjerget, en huddækket fedtpude over bækkenleddet, der er dækket af groft hår hos den voksne kvinde.
Klitoris, en erektil struktur, der er identisk med mandens penis.
De små skamlæber, der består af fedtvæv og omgiver skedens åbning.
De store skamlæber, der indeholder hårfollikler og sved- og talgkirtler. De store skamlæber er modificeret på den indvendige flade af de mindre skamlæber, som er fugtige og ikke indeholder hårfollikler.
De bartholinske kirtler, der er to bønneformede kirtler, der sidder på hver side af skedeåbningen, og som udskiller smørende væske.

Brysterne

Brysterne indeholder mælkeproducerende kirtler og ernærer det nyfødte barn. Efter fødslen igangsættes mælkeproduktionen, der opretholdes gennem udskillelse af hormonet prolaktin fra hypofysekirtlen. Brysterne er ikke fuldt udviklet hos kvinden før et godt stykke tid efter, at den første menstruation er indtrådt. De er kun til stede i rudimentær form hos børn og mænd.

Oversigt over kvindens forplantningssystem

Kvindens kønsorganer
Organ	Beskrivelse	Funktion
Livmoder	Pæreformet hule, der består af fundus, der indeholder det endometriske væv, og en underdel, der kaldes livmoderhalsen.	Det sted, hvor embryoet indlejres og udvikles. Giver muskelsammentrækninger for at uddrive fostret under fødslen.
Æggestokker	To mandelformede strukturer, der er lokaliseret i hver sin side af bækkenhulen. Anses for at være de vigtigste kønsorganer.	Producerer og opbevarer gameter (æg). Syntetiserer og frigør østrogen og progesteron.
Æggeledere	Kanaler, der ender i frynsede udløbere (fimbriae), der svæver over, men ikke er forbundet med, ovarierne.	Æggene passerer gennem æggelederne fra ovarierne til livmoderen. Det sted, hvor befrugtningen sker.
Skede	Kanal, der fører fra kroppen yderside til livmoderhalsen.	Fungerer som den nederste del af fødselskanalen. Modtager sædceller fra manden.
Fødselsåbning	Kollektiv betegnelse for de eksterne genitalier (f.eks. klitoris og skamlæberne).	Omgiver og smører skedens åbning.