 |
 |
 |

 Bekymring
 Behandling
 Graviditet
 Erfaringer

Bekymring

|
 |


Hormonernes betydning
For at forstå årsagerne til infertilitet og
hvordan den moderne infertilitetsbehandling virker, kan det være
nyttigt at se på den naturlige proces – kvindens ægløsningscyklus
og mandens sædproduktion – samt de hormoner, der har betydning for
disse processer.
Gonadotropiner er hormoner, der primært påvirker ovarierne og
testiklerne. De regulerer disse organers udvikling og
hormonudskillende funktioner og bidrager til sædproduktionen hos
mænd og udviklingen og modningen af æg (oocyter) hos kvinden. Der
er tre gonadotropiner, der er essentielle for forplantningen:
humant follikelstimulerende hormon (hFSH), humant luteiniserende
hormon (hLH) og humant choriongonadotropin (hCG). FSH og LH
udskilles af hypofysekirtlen, der er lokaliseret under hjernen (se
illustration 1). Udskillelsen af disse hormoner kontrolleres af et
andet hormon, nemlig det gonadotropinfrigørende hormon (GnRH), der
produceres af hypothalamus. hCG produceres primært af moderkagen,
efter at ægget har indlejret sig, og er vigtigt for at bevare
graviditeten.

|
|
 |
 |
 |