|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bekymring
|
![]() Afslapning Tag en dyb indånding – og slap af "Bare tag det roligt!" Hvor ofte har du hørt dét? Den velmenende person, der gav dig dette råd, kæmpede sandsynligvis ikke med fertilitetsproblemer. Men faktisk er afslapning vigtigt for dit helbred – og det kan måske gøre det nemmere for dig at blive gravid. Nogle kvinder hævder endda, at de først blev gravide efter, at de havde lært at slappe af. Desværre findes der ingen konkrete beviser på, at afslapning fører til graviditet. Alligevel kan det hjælpe dig med at håndtere det pres og den ængstelse, du måske føler i forbindelse med din fertilitet, hvis du lærer at slappe af. Du får et sundere perspektiv og mindre stress i din tilværelse. Hér er nogle idéer til, hvordan du kommer i gang:
Stress og fertilitet ![]() Lad være med at stresse over, at du er stresset – du er helt normal! Endnu et af de "guldkorn", der dukker op med alarmerende regelmæssighed. Men hvis du føler dig stresset, er du ikke alene. Forskningen tyder på, at nogle af de kvinder, der er i fertilitetsbehandling, har et højere stressniveau end patienter med kræft og andre livstruende sygdomme. Hér er den gode nyhed: Infertilitet giver stress, men det modsatte er næppe tilfældet. Stress kan påvirke ægløsningen og, selvfølgelig, sexlysten, og stresshormoner påvirker også hypothalamus – den kirtel, der producerer kønshormoner. Men der findes ikke meget dokumentation for, at stress forårsager infertilitet, undtagen i sjældne tilfælde. Alligevel er det vigtigt, at du holder din stress i skak. Stress kan dræne kroppen for næringsstoffer, svække immunforsvaret, give maveproblemer og føre til depression og angst. Og det er ikke dét, du har behov for, når du prøver at blive gravid! Der findes forskellige strategier til at håndtere stress – vi har samlet nogle i pop-op-vinduet nedenfor. Men hvis stress er ved at tage magten fra dig, kan du prøve at tale med en rådgiver – specielt en, der arbejder med kvinder, der prøver at blive gravide. Hvordan ved du, om du har brug for rådgivning? Hvis dit forhold er under pres, hvis du konstant tænker på fertilitetsproblemer, eller hvis du har følt dig deprimeret i mere end et par uger, kan en rådgiver måske hjælpe dig. Din læge kan måske anbefale én. Du kan opsøge rådgiveren alene eller sammen med din partner. Du har intet at miste – undtagen din stress! |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||