StartsideOm Merck SeronoKontakt osOrdlisteReferencerSøgningSite-oversigt

 Bekymring MenuBekymring
 Behandling MenuBehandling
 Graviditet MenuGraviditet
 Erfaringer MenuErfaringer

Bekymring

  Evaluering af din fertilitet
  Forstå fertilitet
  Optimér din fertilitet
  Infertilitet: Introduktion
  Infertilitet hos kvinder
  Alderens betydning
  Ovulatoriske lidelser
  Anatomiske forstyrrelser
  Fødselsåbning og skede
  Livmoderhals
  Livmoder
  Skader i æggelederne
  Ovarierne
  Endometriose
  Kromosomdefekter
  Andre årsager (idiopatiske)
  Infertilitet hos mænd
  Følger af infertilitet
  Spørgsmål til din læge


Endometriose

Endometriose er en almindelig tilstand, hvor endometriet vokser og spredes uden for livmoderen. Dér kan det indlejre sig i ovarierne og andre bækkenorganer og således forårsage infertilitet. Tilstanden er dog ofte relativt godartet, og mange kvinder bliver gravide som normalt, uden at tilstanden nogensinde bliver diagnosticeret. Årsagen til endometriose kendes ikke, men én teori går ud på, at det er en angiogenesesygdom (angiogenese: dannelse af nye blodkar). Baggrunden for dét er, at ved denne lidelse udviser både endometriet og de endometriotiske belægninger tilsyneladende større angiogen aktivitet end i endometriet hos normale kvinder.

Endometriose nedsætter formentlig fertiliteten, fordi tilstanden forårsager mekanisk obstruktion på grund af sammenvoksninger i underlivet, en forvredet anatomi og beskadigelser af ovarierne eller æggelederne. Desuden kan ægløsningsprocessen og indlejringen af ægget blive forstyrret. Den følgende figur viser nogle almindelige steder, hvor endometriose kan forekomme. Almindelige steder for endometriose


Typer af endometriose





Der findes flere forskellige klassifikationssystemer for endometriose. Det mest brugte er American Fertility Society’s, hvor endometriose inddeles i fire stadier: minimal, mild, moderat og svær, afhængigt af proliferationsgraden og graden af dermed forbundet arvævsdannelse og sammenvoksninger.

Symptomerne på endometriose kan omfatte kraftige, smertefulde og forlængede menstruationsperioder. Men der er kun begrænset sammenhæng mellem sværheden af symptomerne og sygdommens omfang. Nogle patienter med omfattende endometriose oplever slet ingen symptomer. Behandlingen af endometriose afhænger af tilstandens alvor, om den forårsager infertilitet, og om den giver symptomer. Der er flere behandlinger til rådighed, herunder både kirurgisk og medicinsk behandling.


Behandling af endometriose
  • Hvis patienten er infertil som følge af svær endometriose, kan det være nødvendigt med en operation for at fjerne endometrievæksterne og frilægge sammenvoksningerne. Det bliver stadig mere populært at anvende laserkirurgi til at brænde endometrieindlejringer væk og overskære sammenvoksninger, men det kræver specielt og dyrt udstyr. Fordelen er, at proceduren er meget nøjagtig, og at risikoen for, at der dannes sammenvoksninger efter den kirurgiske procedure, mindskes. Den største fordel ved kirurgi af enhver type er, at hvis produceren lykkes, er det muligt at opnå graviditet inden for få uger efter operationen.
  • Hvis patienten er infertil, men endometriosen er mild eller moderat, kan det være, at specialisten anbefaler, at du prøver med medicinsk behandling, før du får foretaget et mere omfattende kirurgisk indgreb. Endometriosen påvirkes af hormoner, fordi den kommer fra det normale endometrium. Derfor går den medicinske behandling ud på at hæmme den kvindelige hormonudskillelse i op til 6 måneder med midler som f.eks. gonadotropinfrigørende hormonanaloger. I hæmningsperioden svinder endometriosen, men desværre hindrer alle nuværende behandlinger, at befrugtning kan finde sted. Det største problem med hæmmende medicinsk behandling er den tid, behandlingen tager (dette er et stort problem for ældre infertile kvinder), samt at der kan opleves foruroligende "menopausale" bivirkninger under behandlingen.
  • I tilfælde af infertile kvinder med svær endometriose, som ikke responderer på forsøgsvis medicinsk behandling, og hos hvem der er kontraindikationer for kirurgi, kan den bedste mulighed være at anvende en assisteret reproduktionsteknik, som f.eks. superovulation og intrauterin insemination (IUI), og gå videre med in vitro-fertilisation (IVF).


  To Top Of Page

© 2008 Merck Serono Nordic AB. Læs venligst vores Juridiske meddelelse.
Last Updated: 04/05/2010

Link to Serono Corporate Site