 |
 |
 |
 Bekymring
 Behandling
Graviditet
Erfaringer
Bekymring
|
 |
Økonomiske aspekter
Indtil for nylig var de økonomiske udgifter til
infertilitetsbehandling ikke nogen stor byrde for de nationale
sygesikringssystemer, fordi der kun var et begrænset udvalg af
behandlinger til rådighed. Men to vigtige faktorer har nu lagt et
betydeligt økonomisk pres på sygesikringssystemerne:
- Fremkomsten af assisteret
reproduktionsteknologi (ART), der har gjort det muligt for mange
flere subfertile par at blive behandlet.
- Større forventninger samt en generel
opfattelse af (især i de udviklede lande), at det er en
"menneskeret" at få børn.
Eftersom de fleste forsikringsselskaber og andre
private sygesikringsbetalere sætter strenge økonomiske
begrænsninger for infertilitetsbehandlinger, er adgangen til
infertilitetsbehandling i de lande, hvor sundhedsvæsenet er
privatiseret, først og fremmest afhængig af parrets
betalingsevne.
I de lande, hvor der er et offentligt
sundhedsvæsen eller en national sygesikring, har fremkomsten af ART
stillet de personer, som
skal administrere fordelingen af begrænsede sundhedsbudgetter, over
for et reelt dilemma. Fremkomsten af behandlinger som f.eks. IVF og
ICSI øger i sig selv efterspørgslen på infertilitetsbehandling,
fordi par, som før troede, at de ikke kunne få hjælp, nu prøver at
opfylde deres drøm om at få et barn. I de fleste storbyer i Europa
og resten af den udviklede verden findes der i dag sofistikerede,
private infertilitetsklinikker.
Problemet for staten og de nationale
sygesikringssystemer er stadig, hvad de skal gøre med dem, der ikke
kan betale:
- Hvis alle mindrebemidlede par får en god
behandling af det nationale sundhedsvæsen, kan de mere velbemidlede
par (som betaler til den nationale sygesikring gennem deres
skatter) ikke forstå, hvorfor de skal betale for privat
behandling.
- Hvis behandlingen af mindrebemidlede par
derimod er begrænset af strenge alderskriterier og lange
ventelister, risikerer sundhedsvæsenet at blive kritiseret for at
"forskelsbehandle mellem fattige og rige".
In addition, the cost of infertility treatment
has to be balanced against the demands of technological and
therapeutic advances in other fields of medicine.
Ingen af disse problemer er løst
endnu, og derfor varierer den offentligt
betalte adgang til infertilitetsbehandling meget fra land til
land, og også fra region til region inden for de
forskellige lande. Nogle sundhedsmyndigheder har truffet en klar
beslutning om ikke at finansiere infertilitetsbehandling: Dét
betyder, at adgangen til behandling kan være betinget af, hvor
patienten bor. I andre tilfælde er det pengene, der sætter grænser
for behandlingen: Det betyder, at hvis diagnosen infertilitet
stilles efter en vis dato i regnskabsåret, kan parret være nødt til
at vente på det nye budget, før de kan komme i behandling.
|
|
 |
|
|
Startside
Om Merck Serono
